Nutidens romantiske komedier har filmisk DNA tilfælles med de gamle amerikanske screw-ball komedier, der handler om mødet mellem en mand og kvinde med ulige status, som overhovedet ikke kan komme ud af det med hinanden, men som, mod alle odds, alligevel forelsker sig midt i en bunke forviklinger, komik og oftest speed-snakkeri.

Set-up’pet i den nye romcom The Proposal er skåret over samme læst. Vi har Margaret Tate (Sandra Bullock) en kølig, slavepiskende karrierekvinde af en chef – frygtet og hadet af samtlige medarbejdere og så har vi hendes underkuede, men værdifulde assistent Andrew (Ryan Reynolds), der finder sig i stort set alt fra hendes side, for ikke at ødelægge sine egne karrieremuligheder i den benhårde forlagsbranche i New York. Denne uhellige symbiose af indbyrdes afhængighed når et nyt niveau, da den udvisningstruede Margaret beslutter sig for at gifte sig med Andrew for at undgå at ryge tilbage til Canada og dermed miste sit powerjob, som er hendes et og alt. Andrew er nødvendigvis skeptisk men ser dog også muligheden for at slå en karrierehandel af og går derfor med på den umiddelbart vanvittige idé. Næste skridt er en weekend i Alaska hos Andrews familie, som mildest talt er forbavset over forlovelsen, eftersom de kun har hørt om hvor intenst Andrew hader Margaret. Herfra går det som det skal gøre i romcoms, der er komik, forviklinger og tilnærmende romantik og tætte stunder inden alt går op i en højere enhed.

At pege på at The Proposal er en historie spundet over en velkendt skabelon er ikke det samme som at sige at filmen ikke er seværdig inden for genren. Der er andre ting end opfindsomhed der er vigtige her, faktisk er det næsten et krav for genren, at den ikke må være al for original for så er vi ovre i noget helt andet. Her er det vigtigste at parret charmerer os, at de er troværdige i den indbyrdes kemi, og selvfølgelig at komediedelen også spiller. Sandra Bullock har et komisk talent lidt i stil med Jennifer Aniston fra Friends – hun er likeable og sjov på samme tid, men hun er ikke super glamourøs som fx Julia Roberts og kan derfor nemt sættes overfor en tilsvarende likeable fyr, som Ryan Reynolds som vi kender fra sitcom’en med det ubehjælpelige navn To fyre, en pige og et pizzeria. Filmen har nogle unøjagtigheder, som man må sluge (fx at en weekend har tre overnatninger) og scenerne med immigrationsmyndighederne, som til dels er lånt fra klassikeren Green Card (1990), er i det store hele lidt for fjollede.

Gode romcoms er som at få fat i et lækkert, veldesignet dameblad på glittet papir når man allermest trænger til sådan en form for adspredelse. Så hvis man er til romcoms (og det er undertegnede), kan lide Sandra Bullocks blanding af sødmefuld og sårbar awkardness og Ryan Reynolds drengede charme og pæne all-American look (trods hans australske ophav), så er The Proposal både charmerende og velfungerende, morsom og rørende og helt klart sin billetpris værd.