Knapt har vi slugt den seneste omgang søde mango lassi fra 2012’s ’The Best Exotic Marigold Hotel’, før vi igen drager til Jaipur i Indien og besøger vores britiske pensionister.

Tre år har passeret og vi befinder os nu tilbage på ’The Best Exotic Marigold Hotel’ i Jaipur. Hotellet bestyres forsat af den lettere forvirrede overentusiastiske Sonny (Dev Patel) og den mere virkelighedstætte britiske ex-pat Muriel Donnelly (Maggie Smith). Helt tilbage i Indien er vi dog ikke, for de to hotelejere er taget over Stillehavet i håb om at overtale amerikanske investorer til at indlemme The Best Exotic Marigold Hotel i deres hotelkæde. Investorerne indvilger i at sende en hemmelig repræsentant til Jaipur, efterfølgende er det så op til Sonny at vise hotellet frem fra dets bedste side.

Hjemme i Jaipur er alt som vi efterlod det i 2012. Evely (Judy Dench) og den separerede Douglas (Bill Nighy) leger forhold men kommer ingen vegne, Madge (Celia Imrie) bejler til rige mænd i håb om at finde kærligheden, og Norman (Ronald Pickup) og Carol (Diana Hardcastle) kæmper med at være pensionister i et monogamt forhold. Oven i alt balladen vil Sonny investere i endnu et hotel, samtidig med at han snart skal giftes med sin elskede Sunaina (Tina Desai). Sonnys prioriteter ændres dog markant da Guy Chambers (Richard Gere) tjekker ind på hotellet, han kunne jo være den hemmelige repræsentant.

Hvis en pensionisttilværelse skal siges at være afslappende, så skal et permanent ophold på The Best Exotic Marigold Hotel nok undgås. I 122 minutter rives vi i denne opfølgerfilm rundt i ovenstående ”drama”, hvoraf langt de fleste problematikker kunne løses med simpel kommunikation, men simpel kommunikation i form af forventningsafstemmelse er åbenbart ikke noget man lærer med alderen. Dette andet ophold på hotellet er desværre ikke ligeså hyggeligt som det første og må derfor siges at være en forholdsvis tynd kop chai. Selv ikke den evige goodlooking-old-grey-fox Richard Gere kan redde returen til Jaipur, og han virker mest af alt som et slidt salgstrick rettet mod det amerikanske marked. Det mest imponerende er, at han forsat ligner den Richard Gere, jeg husker fra ’Pretty Woman’ i ’90.

Instruktør John Madden og manuskriptforfatter Ol Parker, der begge var med på holdet bag den første film, formår desværre ikke at genskabe den semi-hyggelige rejse som de tog os med på i 2012. ’The Second Best Exotic Marigold Hotel’ har dog forsat lidt af den indiske charme og er da også udført med kronologisk Bollywood-recept, men historien taber sine finurlige sider med alt for mange afveje og problematikker, der skal løses. Det dramatiske spindelvæv har ikke løse ender, men til gengæld for mange ender der skal sluttes. Selvom filmen til tider er kæk og underholdende, irriteres man langsomt over Sonnys mangel på realitetssans og sund fornuft. Sure, forvirrede, forelskede, kvindebedårende briter og en rundtosset inder er desværre ikke nok til at sørge for, at denne film i det mindste bliver en anelse så hyggelig som etteren. I stedet bliver ’The Second Best Exotic Marigold Hotel’ blot endnu en ligegyldig toer.