En fascinerende dokumentarfilm om et emne, jeg ikke troede, fascinerede mig – mode. Sikke en verden, man for en stund bliver lukket ind i, når man i The September Issue er vidne til tilblivelsen af septemberudgaven af det dagsordenssættende modeblad, Vogue. Vi følger chefredaktøren Anna Wintour, der fremstår som en enevældig isdronning på Vogues redaktion. Gemt bag pagehår og mørke solbriller leder hun kejserligt skabelsen af endnu en udgave af det, som i filmen kaldes for modeverdenens bibel. Hvert nummer af Vogue vejer omkring 2 kg, og det sælger ca. 13 mio. eksemplarer, og så er det nok det mest indflydelsesrige modemagasin i verden – alt i alt et fint filmisk grundlag for spænding, intriger og magtkampe.
Som Anna i begyndelsen af filmen siger, så er det et eller andet ved modeverdenen, der skræmmer folk. Præcis sådan har jeg det også, og jeg er sikkert ikke den eneste. Måske netop derfor virker det også som en helt oplagt verden at kaste sig ind i, som dokumentarholdet bag instruktør, R. J. Cutler, har gjort. Instruktøren, der nok er mest kendt for dokumentarfilmen The War Room, siger selv i et interview, at han altid er på udkig efter folk som Anna, der engagerer sig i det, de laver. På sin vis er det jo nok også to sider af samme sag, om man vælger at afdække magtkampe i The War Room eller på redaktionen hos Vogue.
Filmen afdækker, som kun en god dokumentar kan, en verden, som meget få mennesker ellers har indblik i. Det sker på en levende og humoristisk måde, der både får tilskuerne til at græmmes over overfladiskheden i branchen, men i måske endnu større grad til at leve sig ind i kampene mellem Vogue-redaktionens medlemmer samt det større magtspil mellem Vogue og modebranchens topdesignere, der er så frygteligt afhængige af god omtale i magasinet.
I en scene i filmen, hvor Anna skal møde Ralf Laurants chefdesigner for at se den nye kollektion, viser filmens kameramand Bob Richman sit værd, idet han indfanger isdronningens kølige afvisning af tøjets mørke farver, idet hun kigger fraværende ud af vinduet og ryster på hovedet af den stakkels, emotionelle designer, der blot har ladet sin vinter depression afspejle i sine kreationer. ”Dur ikke, væk!”, hører man hende næsten sige.
Filmen har allerede høstet pæne anmeldelser i USA, og får hermed endnu en fra Nosferatu. Det er nemlig alt i alt en både underholdende og fascinerende dokumentarfilm, der skaber indsigt i et nærmest metafysisk element i den vestlige verden – den hysteriske dyrkelse af mode, tøj og skønhed – så selv lægfolk i feltet, som undertegnede, får en fornemmelse af, hvad der står på spil i modebranchen. Skulle man efterspørge noget, kunne det være en lidt mere nærgående undersøgelse af personen Anna Wintour, der filmen igennem bibeholder sin kølige facade, som dokumentarholdet kun overfladisk formår at kradse i.
4 ud af 6 stjerner