I dokumentarserien ’The Sons of Sam’ føres man igennem den oprivende sag der rystede New York i 70’erne, og den journalist, Maury Terry, der var fast besluttet på at genåbne sagen.

The Son of Sam seriemorderen David Berkowitz tilnavn. Berkowitz har eftersigende slået seks mennesker ihjel og såret syv andre i otte separate skudepisoder, som fandt sted i New York fra 1976 til 1977. Han har seks livstidsdomme og sidder fortsat i fængsel.

Maury Terry er manden, der i sin intense determination, ønskede at genåbne sagen og finde de rigtige gerningsmænd. I sin søgen efter svar indleder han en fortrolig korrespondance med Berkowitz, og dette bliver starten på hans livs nedadgående spiral.

Spænding uden klimaks

Denne true-crime serie starter stærkt ud med en intens og fængede intro sekvens. Igennem hurtig klipning og ildevarslende musik, vækkes interessen fluks for den sagnomspundne mordsag. Intet er hvad det ser ud til, og måske er dette serien, der giver os det endelige svar på om der i virkeligheden var mere end én morder.

Titelsekvensen er lavet med fed musik og gennemført grafik – dette er ikke bare enhver anden dokumentar, men derimod en moderne og action fyldt mordgåde. Eller er det? Selvom titelsekvensen ligner noget fra ’Banshee’, er vi langt fra noget nyskabende eller synderligt hårdtslående.

True-crime er mere populært end nogensinde før, og denne sag bør om noget kunne fange og forundre, men serien kaster om sig med teorier, navne og historier, som den ikke formår at samle op på eller få afrundet. Serien taber sit tempo med utydelig kronologi og løse ender, på trods af den potente intro.

Forvirrende fokus

Serien kommer blandt andet ind på pressens rolle som aktør i opklaringen af sagen samt som talerør for morderen. Journalisten Jimmy Breslin, fra the Daily News, skriver en artikel direkte henvendt til the Son of Sam, og beder ham om at stoppe sine blodudgydelser i New Yorks gader. Berkowitz kvitterer med det nu notoriske brev fra selveste Son of Sam.

Berkowitz fanges kort tid efter og ytrer: ”I’m the Son of Sam, and you got me”. Efter anholdelsen laves der ikke synderlig meget opfølgende efterforskning, og politiet hyldes af offentligheden for at have fanget den skræmmende seriemorder.

Journalisten Maury Terry tager teten op, og forfølger sagen, da han ikke mener Berkowitz kan have være ene morder i skyderierne. Den til tider noget sensationelle historie om Terrys efterforskning bliver dog lige så meget en fortælling om manden selv, og Terrys voice-over guider os igennem de fire afsnit af serien.

Hele vejen igennem virker Terry’s voice-over dog noget opstillet og dramatisk. Og det viser sig da også i rulleteksterne, at den leveres af selveste Paul Giamatti. Serien forsøger dog at stille det op som er det Terry selv – på trods af at alle beskriver ham i datid. Man hives ind og ud af serien, og dens dramatiske narration bliver et plat forsøg på at skabe en spænding.

Spændende fortælling, dårlig udførelse

’The Sons of Sam’ er en serie, der ligesom Maury Terry selv, vil fortælle rigtig meget, men uden noget klart fokus. Første afsnit introducerer os nøgternt til den pågældende sag, men kommer også ind på både det socio-politiske klima i New York, samt pressens rolle i hvad der i dag er en kæmpe fascination af true-crime.

Dertil skildrer serien også kampen mellem pressen og politiet, journalistisk integritet og Terrys personlige kamp for retfærdighed, som i sidste ende opsluger ham. Serien får lavet forbindelser til både en heksekult, Scientology og Manson-sagen. Den vil meget, men uden egentlig at ville noget helt specifikt.

Sagen viser sig ikke bare at være en sag om en seriemorder, men også en kamp mellem politikere, journalister og politiet – en kamp om både svar og sagens narrativ. Deres efterforskning bliver (ligesom serien) en ukoncentreret indsats med en stærk personlig agenda i spidsen.

Sagen er enormt spændende, og det virker til, at man igennem serien opfordrer til en ny gennemgang af en kompleks sag. Det er dog svært at tyde, hvad der er sensationalisme, og hvad der er virkelighed.