Grov samfundssatire og moralsk opsang på svenska.
Det kan godt være, at du ikke skal gå ind og se ’The Square’. Måske vil det være en dum ide. Ikke fordi det er en dårlig film, nej, faktisk tværtimod. Fordi det er en fremragende film. Men fremragende fordi Ruben Östlund endnu engang med skarp skalpel dissekerer nordens så stolte velfærdssamfund. Måske vil du føle dig flov og påtalt efter at have set den, og derfor skal du måske bare holde dig væk. Ellers, så kast dig ud i det. Men være beredt på, at intet er helligt for den svenske drillepind.
Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt
Christian (Claes Bang) er kunstnerisk chef på et moderne kunstmuseum i Stockholm. Hans elegance og kulturelle kapital oser ud af ham. Han fabulerer om kunstens rolle, moralbegreber og samfundets indretning, som kun en ægte posør kan gøre det.
Men et tricktyveri, en insisterende amerikansk journalist (Elisabeth Moss) og et lige lovligt friskt-ud-af-kødbyen PR selskab sætter den ellers velmenende boss på moralens spejlglatte is. For pokker, hvor kan det være svært at navigere i ens egne moralbegreber. Så svært at Christian kommer til at minde om en moderne Hans Christian Varnæs, der tumler rundt fra det ene problem til det andet. Problemer der uundgåeligt bliver viklet godt og grundigt sammen. Især museets nye storsatsning får fatal betydning for Christian.
’The Square’ er titlen på museets nyeste kunstværk. ”The Square is a sanctuary of trust and caring. Within it we all share equal rights and obligations”. Sådan lyder beskrivelsen. En LED-oplyst firkant på 4×4 meter, hvor folk kan stille sig i, hvis de har behov for hjælp af en hver art. Puha, for en skarp samfundskommentar. Men der kan være langt fra tanke til handling og selvom man føler, man er en rigtig god velfærdsborger, så kan det være man bare skal gemme sig i mængden og dukke nakken. Måske kan det være svært at efterleve sine egne høje moralbegreber, når det kommer til stykket. Du kender det sikkert selv. Flokmentaliteten. Hvorfor-er-det-mig-der-skal-gøre-noget-diskursen.
Svenske genialiteter
Sidste gang Ruben Östlund var på spil var det med den prisvindende Force Majeure (2014), hvor den moderne mand fik en hård tur i den samfundssatiriske filmmaskine. Denne gang er perspektivet udvidet. Kunstverdenen, sex, samfundsindretningen og de sociale spilleregler mennesker imellem får med grovfilen af Östlund.
Igennem et kludetæppe af tableauer bliver vi udsat for seksuelle pinagtigheder med sædfyldte kondomer, grænseoverskridende performancekunst med en aggressiv menneskeabe, selvretfærdige handlinger og ikke mindst dobbeltmoral så tyk som en elefant. Disse små selvstændige scener bliver på fornem vis bundet sammen til én stor mosaik af en historie, à la hvad vi så i Östlunds smågeniale Play (2011).
The Square er en af de film, der brænder sig fast på nethinden, når man rejser sig fra biografsædet. Grinene er store under de dybt satiriske scenarier, men alligevel også tankevækkende. Claes Bang er fænomenal som den hårdtprøvede Christian og Ruben Östlund gør det, som han er bedst til. Han giver os et ordentlig los bag i velfærdsmåsen. Husk at tænke på de svage, giv måske en skilling til en, der har brug for det – og skynd dig så at komme i biografen, hvis du altså er beredt på en skånselsløs omgang samfundssatire!
https://www.youtube.com/watch?v=zKDPrpJEGBY