The Strangers – anmeldelse af Jonas Kim Jakobsen

Ville du lukke op, hvis en fremmede bankede på din dørkl.04.00 om natten ? Dette scenario bliver udforsket i filmen ”Strangers”, som er første film af instruktøren Bryan Bertino. Ideen til filmen er hans egen, og han har selv skrevet manuskriptet. Bag ham står mange af de folk, som også har været med til at lave store amerikanske gyser succeser så som ”The Grudge”, ”The Ring”og”Dark Water”.

”Strangers” handler om parret Kristen Mckay og James Hoyt, som natten efter et bryllup tager op i en afsides liggende hytte. James har, som en romantisk overraskelse, pyntet hele stedet op for at erklærer sin kærlighed til Kristen. Dette falder dog helt til gulvet,da Kristen ikke føler sig parat, og stemningen i hytten bliver hurtigt akavet og trist. Dette er dog ikke det værste der kunne ske, må de hurtigt må erkende, eftersom mystiske hændelser begynder at forekomme. En ung pige banker på døren og spørger efter en Tamara, som ingen af dem kender. De afviser hende, men der bliver ved med at blive banket på døren, og ting i huset har pludselig flyttet sig, hvilket vidner om at nogen har været i huset.
Den ubehagelige følelse af at der er nogen andre i huset, er hele fundamentet for uhyggen i ”Strangers”. Kameraet er sommetider håndholdt, hvilket gør at billedet ryster en lille smule. Det giver en uhyggelig følelse af, at vi som publikum følger gerningsmanden, og Bertino bruger denne voyeurisme til at skabe spænding.
Parret Kristen og James er spillet af den smukke Liv Tyler og Scott Speedman, bedst kendt fra tv-serien ”Felicity”. De spiller godt og den mislykkedes kærlighedserklæring er en god og atypisk start for en gyserfilm.
Filmen er på visse fronter tydeligt inspireret af de store gyser klassikere fra 70erne så som Motorsavsmassakren og Halloween, hvilket instruktøren også erkender.
Er filmen så skræmmende? Der er bestemt flere forskrækkelser i filmen, men det er desværre som om, at den ikke formår at fastholde denneuhyggelige stemning, og dermed opretholde seerens interesse. Her formår Brian Bertino ikke at gøre sine forbilleder fra 70’erne kunsten efter, og skabe en uhyggelig stemning,som holder filmen igennem. Ideen bag filmen er god, men alligevel bliver den samlet set hverken virkelig skræmmende eller underholdende. Første del af filmen fungerer bedst, men man begynder så småt at miste interesse for personerne og historien hen ad vejen. En tam og ikke særlig uhyggelig slutning gør, at man forlader biografen uden helt at vide, hvad man skal syntes om det man har set.

– Jonas Kim Jakobsen