David E. Kelley og Susanne Bier – 2 giganter har skabt en miniserie med masser plot twists og solide skuespilspræstationer, som tager serien fra klassisk melodrama til HBO-kvalitetsdrama.

’The Undoing’ er en amerikansk miniserie skrevet af David E. Kelley, som også har skrevet ’Big Little Lies’. Begge serier har sjovt nok også samme hovedrolleindehaver i form af Nicole Kidman. Hendes rolle som ægtefælle til en mand med mange hemmeligheder og ubehagelige personlighedstræk, går også igen i begge serier.

Serien skildrer det rige overklasseliv i New York, som få har midlerne til være en del af. Grace (Nicole Kidman), som er datter af rigmanden Franklin Reinhardt (Donald Sutherland), er parterapeut, mens hendes mand Jonathan (Hugh Grant) er børnekræftlæge.

Deres violinspillende søn Henry (Noah Jupe) går på en dyr privatskole, hvor mødrene mødes til sladder hver morgen i skolegården. Familiens luksuriøse hverdag bliver pludseligt vendt på hovedet, da Jonathan mistænkes for mordet på en af mødrene fra skolen.

En firkløver af velskrevne roller

Der opstår et betagende og medrivende spil i interaktionen mellem Grace og mændene i hendes liv – Jonathan, Franklin, Henry og Detective Joseph Mendoza (Edgar Ramírez), som alle leverer toppræstationer. Hver gang Kidman indgår i en samtale med en af de fire, opstår der på ny tvivl hos seeren om hende, hendes forhold til de involverede, og selve sagen.

Serien, der har Kidman som midtpunkt, leverer mange fantastiske skuespilpræstationer, på nær fra hovedrolle indehaveren selv. Desværre, bærer Kidmans ansigt præg af den branche, hun er en del af. Hollywood har sat sine spor, og det efterlader Kidman med et oftest udtryksløst ansigt.

Der er en hjerteskærende scene mellem Kidman og Grant, hvor de taler om deres ægteskab. Han krænger sit hjerte ud, og levere sublimt skuespil. Kidman kvitterer med rysten på hovedet, øjne der knibes sammen og uengageret stemmeføring. Hun er på nippet til noget råt og ægte da hun er ved at bryde sammen, men trækker det hurtigt tilbage. Kontrasten mellem de to, hiver seeren ud af fordybelsen i denne scene.

En mastodont slår sig løs

”I have given a lot of money to this school, Mr. Connaver, and I have always considered it a privilege to be able to do so. But make no mistake, I am a cock-sucker.” siger Sutherland til privatskolens snobbede forstander.

Han leverer en kraftpræstation uden lige, da han, i et intenst nærbillede, forsvarer sin familie over for forstander Mr. Connaver. Sutherland får både udtrykt sin hengivenhed overfor familien, samt vist en anden side af sig selv. Bag facaden gemmer sig en hård og måske endda ubarmhjertig mand, som er klar til at gøre hvad som helst for dem han elsker. Overfor ham sidder Mr. Connaver i chok – alt for rystet til at tage til genmæle.

Amerikansk drama trumfer dansk realisme

Der er hele serien igennem en spændende blanding af håndholdt og stationært kamera, som er med til at opbygge den stigende uro igennem serien. Ligeså skaber de mere kølige og grå billeder en skarp kontrast til flashbacks og tanker, der oftest vises i kraftige farver og til tider forvrængede billeder. Man er på intet tidspunkt i tvivl om, at vi ser et dramatisk mysterium, der hele tiden udfolder sig i nye retninger.

Det er dog svært at mærke Susanne Biers fingeraftryk på serien – på nær måske castingen af danske Sofie Gråbøl i rollen som statsadvokaten Catherine Stamper.

Oftest ligger der meget mellem linjerne i Biers værker. Det er det subtile, der har størst indvirkning. Meget af det, der ellers ville have været små ledetråde, føles alt for udtalt og dramatiseret. Dette ses meget i de mange close-ups af Kidmans reaktioner. Øjnene udspiles kraftigt, flakker voldsomt eller knibes intenst sammen. Dertil er musikken stor og teatralsk, der dikterer seerens reaktion, fremfor at guide den.

David E. Kellys stemme overdøver Susanne Biers. Den ægte og realistiske stil, man oftest mærker i Biers arbejde, trumfes af amerikansk melodrama.

Et klassisk HBO drama

Serien formår dog at leve op til dets præmis. Der er drama, mystik og intriger. Historien byder på uforudsete drejninger, og man er hele tiden mærket af den urolige stemning der pryder lydsiden.

Der er et spændende persongalleri, med masser af interessante og velspillede biroller. Og serien byder på en af Hugh Grants allerbedste skuespilpræstationer. Han formår at skifte mellem den vittige og til tider kejtede brite, som vi alle elsker ham for, og den manipulerende rigmandslæge, der er vant til at få sin vilje. Et helt igennem godt og spændende drama.

’The Undoing’ kan streames på HBO