Politiske thrillers centreret omkring en stærk kvindelig hovedperson er desværre et sjældent syn på det store lærred. Det gør filmdebuten af canadiske Larysa Kondracki noget ved med portrættet af Kathryn Bolkovac (Rachel Weisz), bygget på en virkelig historie, om politikvinden med rod i privaten og stålsat arbejdsmoral. Suppleret af fine birollepræstationer af Vanessa Redgrave, Monica Bellucci og ikke mindst Roxana Condurache i rollen som den unge Raya, serveres en intens fortælling om den måske største skandale i de Forende Nationers historie!
En whistleblower har i nyere amerikansk politisk spillet en væsentlig større rolle end i den tilsvarende europæiske. Det mest berømte eksempel er Watergate-skandalen, som byggede på ”Deep Throat”, senere afsløret som FBI agenten Mark Felts, fortrolige læk til journalisterne Bob Woodward og Carl Bernstein. Et læk der i sidste ende var medvirkende til at Richard Nixon i 1974 trådte tilbage som præsident. Disse demokrativentiler har siden Alle præsidentens mænd fra 1976 været vældig populære i filmindustrien, og med The Whistleblower kan man ved første overfladiske blik godt forledes til at tro, at man her har at gøre med et lettere forudsigeligt plotopkog af den nu hedengangne Sydney Pollocks Tolken fra 2005, tilsat hovedkarakteren fra den fem år ældre Erin Brockovich, der på rapkæftet og uimodståelig vis får afsløret de brådne kar. Det er heldigvis ikke tilfældet.
Kathryn Bolkovich er ved filmens start i 1999 i færd med det sidste stadie af sin anden skilsmisse, og forsøger desperat at beholde et minimum af kontakt til datteren efter at eksmanden har fået forældremyndigheden. Da en ansøgning om forflyttelse fra sit job som politikvinde i Lincoln, Nebraska afslås søger hun lidt i desperation jobbet som FN hyret politi via firmaet Democra Security. Til dels på grund af pengene og så ambitionen om at komme videre i karrieren. Som en af de få kvinder får hun jobbet og er snart på vej til Bosnien i genopbygningen af det krigshærgede land, hvis ansvarlige tyranner først i disse år er ved at få deres straf ved den internationale krigsforbryderdomstol i Haag. Her får hun hurtigt gjort sig bemærket som en forkæmper for kvinders rettigheder, og ansættes af Madeleine Rees; (Vanessa Redgrave) højkommissæren for menneskerettigheder i landet, til at lede afdelingen for kvinders rettigheder. Snart kommer hun på sporet af en bar, hvor en gruppe kvinder holdes som sexslaver. I blandt disse kvinder er Raya og hendes veninde, som vi filmen i gennem, får lidt at vide om via flashbacks. Da Kathryn finder Raya og får hende til at fortælle sin historie, om hvordan hun er blevet sexhandlet og misbrugt på det uhyrligste af soldater, heriblandt folk fra FN, ruller lavinen og snart må Kathryn sande, at der måske ikke er nogen på Democra Security hun kan stole på i jagten på retfærdigheden.
The Whistleblower er en tilpas knugende thriller, der i kræft af sine mørke toner tilføjer de rette doser af misantropi og håbløshed. Her lades tilskueren ikke et sekund i tvivl om, at Balkan i 90´erne var et helvede på jord for næsten alle. Filmen lever i kraft af sin baggrund i virkelighedens grumme realiteter, fint kameraarbejde og højt kvalitetsskuespil fra Rachel Weisz, Vanessa Redgrave og danske Nikolaj Lie Kaas i en lille fin birolle, som en af filmens få sympatiske mandlige karakterer. Desværre undgås nogle af thrillerens klicher ikke helt, hvor specielt den lidt for intense slutning giver køb på en del af filmens nænsomt opbyggede troværdighed. Det stopper dog ikke filmens overordnede vigtige tema om FN´s og ikke mindst de private virksomheders til tider mere end tvivlsomme rolle som verdenssamfundets vagthunde og globale samvittighed.
Af Nicolai Eskesen – Nosferadio.dk