Sidste års Woody Allen film Midnight in Paris, blev en bragende succes blandt både kritikere og publikum, og konsensus er at det er godt for Woody Allen at lave film i Europa, som tydeligvis inspirerer til gode manuskripter og nye forfriskende locations til de altid finurlige historier fra hans hånd. I årets film – Allen laver jo en film om året – foregår det helt sydpå i hovedstaden Rom, som for kendere af byen, ikke bare er smuk, men også en destillation af Italien som sådan. Rom er ikke bare den evige stad, men viser det sig i To Rome With Love også at være kærlighedens og mulighedernes by og i Woody Allens kyndige hænder tillige et morsom bekendtskab. Det er helt klart værd at lade turen gå til Rom med Woody Allen.

To Rome With Love er klassisk Woody Allen. En komedie med en håndfuld små historier der udspiller sig over et kortere tidsrum samme sted (her Rom) og hvor nogle af de enkelte historier fletter sig sammen med andre. Hovedhistorien er et ungt par, den amerikanske Hayley (Alison Pill) og den italienske Michelangelo (Flavio Parenti), som forelsker sig under hendes ophold i Rom og nu skal giftes. Mor og far (Judy Davis og Woody Allen) flyver til Rom – og mødet mellem de to sæt forældre sætter alt muligt i gang med udgangspunkt i Michelangelos fars fantastiske, men uopdagede, sangstemme og Jerrys (Woody Allen), kunstneriske ambitioner på hans vegne. Jerry, som hans psykologkone tørt bemærker, har altid været foran sin tid – noget af en omskrivning for hans endeløse række af eklatante fiaskoer på teatret. En anden historie er den succesrige arkitekt John (Alec Baldwin) der på en spadseretur i byen, møder en ung arkitektstuderende Jack (Jesse Eisenberg) og begynder at give ham gode råd i forhold Jacks forelskelse i sin kærestes veninde (Ellen Page). Her til støder en historie om det unge, nygifte italienske par på bryllupsrejse, som pga. en klassisk faren-vild i Roms gader og et klassisk mix-up med en prostitueret (Penélope Cruz) bliver sat på noget af en prøve allerede første dag af bryllupsrejsen. Sidst og ikke mindst brillerer Roberto Benigni (Livet er smukt), som Leopoldo der en dag bliver offer for en fuldstændig overgearet italiensk sensationspresse der vender op og ned på hans liv, med deres insisteren på information om absurd ligegyldige detaljer fra Leopoldos hverdag.

Tematisk er To Rome With Love en lidt løs og let film, smukt filmet i det gyldne Rom. Den er også rigtig morsom, forudsat at man kan lide den måde Woody Allen er morsom på: med sædvanlig blanding af vanvittige indfald, socialt pinlige episoder, absurde hændelser eller bare den måde der lægges tryk på et ord, som da Allens egen karakter sidder i flyet, der bumler: ”Oh, turbulence. My FAVORITE!” Noget andet klassisk over Woody Allens film, er hans evne til at caste sine film med meget kendte og mindre kendte skuespillere i en skøn blanding, som han får instrueret på en måde så alle kommer til live på en måde man ikke har set før. Bare dét er noget at se frem til og To Rome With Love er ingen undtagelse i den sammenhæng. Men skal man fremhæve nogen så brænder Penélope Cruz hul i lærredet med sin hotte prostituerede der oser af selvtillid og stolthed over sit hverv. Hun arbejdede første gang sammen med Allen på Vicky Christina Barcelona, og man kan se hun stortrives i hans selskab.

Når man vender hjem fra denne lille tur i godt selskab til Rom, har man ikke bare lyst til at tage derned i virkeligheden, man går også rundt med en let klukkende eftersmag og dét er klassisk Woody Allen.