Det kommercielle incitament kender vi alle til. Men derudover kan det i visse tilfælde være ganske svært at lure grundene til en films tilblivelse. Især hvis filmens historie bogstavlig talt allerede er skrevet. Om den så er overført til filmmediet fra bogform, fra computerspil eller, som moden forskriver det lige nu med de såkaldte biopics, har fundet sted i den virkelige verden.

Hvis historien allerede er god, kan den umuligt blive bedre, vel? Don’t fix what isn’t broken.

En slentretur i sandet

Lidt af den credo svæver over John Currans ‘Tracks’, der både har hentet sit plot fra bøgerne og virkelighedens verden. Historien er i sig selv til at tabe kæben over; den isolerede og aparte Robyn Davidson beslutter sig i 1975 for at vandre tværs over den australske ørken. En lille tur på 2.700 kilometer.

To år efter gør hun virkelighed af idéen og med tre dromedarer, sin sorte labrador Diggity og The National Geographic-fotografen Rick Sloman (Adam Driver) som følgesvende begiver hun sig ud på den mildest talt dødsensfarlige færd.

Davidson skriver i årene efter sine erindringer ned, og de bliver samlet i bogen, der bærer samme titel som filmen. Og det skulle i sig selv vel være nok til at fortælle historien om Robyn og hendes dromedarer?

Noget nyt under solen

Så hvad bidrager Curran med, historiemæssigt? Desværre ikke det helt store og fortællingen om den handlekraftige kvinde der trodser alle odds med bravour er både fortærsket og narrativt et plagiat af sit forlæg. Ej heller hjælper et antal forklarende sekvenser fra Davidsons barndom, der kun vander den ellers stærke karakter en del ned.

Men så er det godt at have Mia Wasikowska på rollelisten til med bravour at bære rollen som den handlekraftige Davidson. Virkelighedens ørkenvandre ville givetvis ikke have vist nær så mange trutmunde og teatralske udfald, men når skuespillerinden en sjælden gang får modspil af Driver og en indfødt aboriginal med det elskelige navn, Mr. Eddie, lyser hun op i emotionel varme og selvsikkerhed.

Dertil kommer en af året smukkeste visuelle præstationer, der hjælper med til at tegne et billede af Australiens barske vilkår, der når ud over historien om vandreturen. Især er et antal skud filmet flyvende over den australske ødemark er særfund.

Noget af en ørkenvandring

Men et flot scenarie og en Hollywoodskuespillerinde i sin bedste alder er ikke nok til at redde ‘Tracks’ helt i land. Der er sekvenser af denne vandring, der formår at nå i mål, men desværre er det meste både real- og billedeligt set før.

Men for hulan, hvor er Australien smuk.