Der er dømt teenage tøse-drama for alle pengene i Mélanie Laurents spillefilmsdebut.

’Træk vejret’ handler om den syttenårige Charlie (Joséphine Japy), der er klassens stille og usikre pige. En dag starter en ny pige i klassen, den smukke og mere selvsikre Sarah (Lou de Laâge). Charlie bliver med det samme draget af hende, og det varer ikke længe, før de to piger udvikler et intenst, men også farligt, venskab.

Filmen er utrolig velspillet, og følelserne, der bliver leveret, er intense og troværdige. Selvom jeg hverken er sytten år gammel, eller en pige for den sags skyld, følte jeg, at jeg kunne identificere mig med filmen. Jeg fik genoplevet nogle af de stærke følelser, som jeg selv havde, da jeg var teenager. På den måde havde filmen lidt af den samme effekt på mig, som da jeg så Lukas Moodyssons ’Fucking Åmål’ for første gang. ’Træk vejret’ er dog en langt mørkere film end ’Fucking Åmål’.

At filmen er mørk, er nødvendigvis ikke godt for den. Den leger på grænsen mellem socialrealisme og en thriller, hvilket er en svær balance. Dette fører til en slutning, som jeg personligt blev lidt skuffet over.

Hvis det er en action-basker du ønsker at se, så skal du holde dig langt væk fra ’Træk vejret’. Det er en langsom, men intens film, der leger med dine følelser.