En film om en dreng, der undervejs lærer at han er skæbnebestemt til at blive en stor troldmand. Lyder det bekendt?! Med seneste skud på den stamme i skoven, der går under navnet eventyrfilm, ligger Disney og succesproducer Jerry Bruckheimer sig i midtersporet i opfyldelsen af populærkulturens behov for spektakulær magi, kampen imod det onde og ikke mindst jagten på den der svære kærlighed.

Troldmandens lærling eller Der Zauberlehrling, som Johan Wolfgang von Goethe kaldte sit digt fra 1797, handler om den overmodige lærling, der kommer galt af sted, da han ved hjælp af magi sætter kost og spand til at gøre rent for sig. En handling Walt Disneys genskabte i værket Fantasia fra 1940, der den dag i dag, stadig står som et hovedværk inden for tegnefilmgenren.

I instruktør John Turtletaubs genfortælling finder vi stadig den famøse scene, men ellers er handlingen fra start til slut skruet sammen som en hurtigkørende forlystelse i Disneyland. Filmen starter med kort historisk oprids af den ældgamle kamp mellem de gode fra Merlins orden og de onde fra Morganas rækker. Førstnævnte hører Balthazar Blake(Nicolas Cage) hans hemmelige kærlighed Veronika(Monica Belluci) til. På den anden side Morgana og Maxim Horvath( spillet af en djævelsk oplagt Alfred Molina). Efter et opgør der koster Merlin livet formår Blake og Veronika ved fælles hjælp at indfange Morgana i en russisk dukke, da det kun er Merlins arving der har evnerne til at slå hende ihjel. En mission Blake tager på sig.

Spring frem til år 2000, hvor den 10 år gamle Dave er tæt på at charmerer sig ind i varmen hos den søde Becky, da et tilfælde leder ham til Blakes hjem og Merlins dragering, tegnet på at han, Dave er den sande arving. Uheldigvis kommer han til at sætte Horvath fri fra hans fængsel(han er som Morgana blevet fanget i et af den russiske dukkes mange lag). Efter en tæt kamp formår Dave at flygte, kun for at blive til grin overfor hele klassen, da han i kampens hede er kommet til at spille vand i skridtet på sig selv og da han forsøger at forklare sig, er Blake, Horvath såvel som alle tegnene på kamp på magisk vis forsvundet.

Denne ydmygelse plager ham stadig 10 år senere, hvor vi møder ham i Jay Baruchels skikkelse(ja, ham der tidligere på året kunne opleves i den overraskende sjove teenagekomedie She´s out of my league). Da han opsøges af Horvath og reddes af Blake må han meget imod sin vilje indse, at skæbnen har andre planer for ham end den fremtid som fysisknørd han ellers gik og havde gang i.

Troldmandens lærling er uforpligtende ramasjang som kun Jerry Bruckheimerdollars kan gøre det, som eksempelvis når en af ørnehovederne på Empire State Building bliver til en kæmpemæssig metalfugl og ridedyr for Blake. Det, der gør filmen til mere end den typiske sommereventyrfilm for hele familien, er kemien mellem Nicolas Cage og Jay Baruchel. De formår at skabe underholdene scener ud af ordinært materiale og specielt Baruchel formår at sætte sit særlige præg på nørden Dave og hans problemer med magien, kærligheden og ikke mindst løbske gulvmopper. Det er rart at se Cage i en rolle, hvor han med Blake, som i Kick Ass, formår at fremstå som en karikeret men dog troværdig karakter. Endelig er Alfred Molina fænomenal som skurken Horvath. Hans præstation alene er grund til at se filmen. Troldmandens lærling er således et fint lille magisk ferieafbræk fra strandstol, soft ice og solstik.

– 4 ud af 6 stjerner –

Se det omtalte klip fra filmen sådan som den ser ud i Fantasia fra 1940 her

Nicolai Meldgaard Eskesen