Med deres seneste animationsfilm har DreamWorks produceret en fin fortælling om en lille snegl med kolossale ambitioner. På trods af ikke at levere noget decideret banebrydende lykkes det for David Sorens spillefilmsdebut at skabe indlevelse primært gennem et charmerende karaktergalleri.

Med det samme ved vi hvad det handler om: fart. Vi møder sneglen Turbo (på dansk med stemme af Mathias Klenske), mens han totalt fascineret følger racerløbet Indy 500 på fjernsynet. På skærmen er hans store idol, racerlegenden Guy Gagné (stemme af Caspar Phillipson), der som altid bader sig i opmærksomhed fra pressen. Drømmen om en dag at deltage og vinde i Indy 500 virker dog fjern for vores stakkels Turbo, der udover at arbejde i en tomathave, med et væld af andre snegle, bevæger sig i snegletempo. Men som en anden superhelt, bliver Turbo, gennem en ulykke, forvandlet til den hurtigste snegl på planeten. Og til trods for sin bror Chets (stemme af Søren Ulrichs) modvilje finder Turbo hurtigt en gruppe af farverige mennesker og snegle, der støtter op om hans ambition om at deltage i Indy 500, hvor han vil stå ansigt til ansigt med sit største idol Guy Gagné.

Drømmen om det ultimative
Selvom Turbo langt hen af vejen ikke er mere end en finurlig og fornøjelig omgang underholdning, kan filmen, ikke meget, men lidt mere end det. David Sorens historie formår at fortælle om den universelle trang til at opnå noget ultimativt, og hvor hårdt der skal kæmpes for at overbevise dem omkring én om at deltage i noget ekstraordinært. I forlængelse af dette skal det nævnes, at samspillet mellem karakterne Turbo og hans bror Chet fungerer godt i forhold til at understrege dynamikken mellem drømmeren og den jordbundne.

Knas med tempoet
Når man ser Turbos racerscener, er det ikke svært at forstå hovedkarakterens drøm. Disse action-scener virker godt som en form for rutsjebanetur. Til gengæld er der noget ved det dramatiske tempo i filmen, der ikke sidder helt i skabet. I en passage føles det som, at den mister retningen. Og man skal generelt vente længe på Indy 500, der ellers præsenteres som noget af det første.

Farverige karakterer
Hvad der, til syvende og sidst, gør denne ultraklassiske fortælling fornøjelig, er dens karakterer. Udover det førnævnte søskendepar, bestående af Turbo og Chet, er især Tito, (stemme af Simon Stenspil) en karakter man holder af. Indy 500-mesteren Guy Gagné er også et humoristisk indslag, selvom han dog kan minde lige lovlig meget om karakteren Jean Girard (spillet af Sascha Baron Cohen) fra den moderat underholdende Talladega Nights fra 2006.

Turbo byder altså ikke på de helt store overraskelser, men den opnår hvad den formodentlig vil: at invitere os ind i et charmerende og relativt uskyldigt univers for en stund. Og det skal man heller ikke kimse af.