En film der handler om at vokse op. Desværre er den sjovere, mens den stadig er barn.
Det er sjældent, at du får chancen for at se animé på originalsproget i de danske biografer. Det er måske også fordi, der sjældent kommer tegnefilm for andet end børn til Danmark. Udover Miyazaki-film, som ni ud af ti gange er familiefilm, når næsten ingen animé-film hele vejen fra Japan til det kolde nord. Når de gør, er meningen typisk at hive far, mor og børn ind, så det er en smule unikt at kunne sidde i biografen og lytte til japansk tale på japansk film, som ikke er til de allermindste.
Udyret
Den lille dreng Ren har mistet sin mor, og hans far virker til at være forsvundet. Frustreret over sin familie flygter han hjemmefra og begynder at leve på gaden med et stort savn. Pludselig står der en kutteklædt skikkelse foran ham. Han råber, at manden skal skride, men manden ser ud til at vise interesse. Ren kigger manden i øjnene og ser det bjørnelignende væsen Kumatetsu, som leder efter en lærling.
Ren er kropumulig, og Kumatetsu er det mest stædige væsen i verden, så de råber og skriger hele tiden af hinanden. Ren vil være stærk, og Kumatetsu vil være leder af dyreriget Jutengai, men Ren er svag, og Kumatetsu er for umoden til at lede nogen. I deres konstante skænderier begynder de dog langsomt at udvikle sig. Ren bliver bedre til at slås, og Kumatetsu modnes en smule. Hullet i Ren bliver mindre, mens de begge vokser, men pludselig opdager Ren menneskenes verden igen.
Mennesket
Der er gået mange år, og Ren er ikke længere en lille dreng, da han ser menneskeverdenen igen. Desværre mister filmen her en smule fokus. Ren møder en pige, og filmen begynder at minde en smule om den sidste film, instruktøren Mamoru Hosoda lavede. Hans sidste film hed ’Wolf Children’, og selvom den også handlede om mennesker, dyr og at vokse op, var den en meget anderledes film.
’Udyret og hans lærling’ har, indtil Ren bliver stor, været utrolig sjov og sød, mens ’Wolf Children’ var en meget jordbunden, realistisk historie. Selvom ’Wolf Children’ var en fantastisk film, står denne stemning i ’Udyret og hans lærling’ i meget stor kontrast til den legesyge og viltre stemning, som filmen indtil nu har haft. Det ender med at virke som om, filmen stopper en smule op, når Ren begynder at læse til eksaminer og at interessere sig for piger.
Da historierne om menneskene og dyrene begynder at blande sig, går det desværre heller ikke op i en højere enhed, men begynder at virke rodet. Der er dog en rigtig sød historie om en dreng og en faderrolle på bunden af alt dette, og selvom det ikke var min sidste følelse i filmen, blev jeg både underholdt og rørt udervejs.