Ugens uimodståelige – Le Cercle rouge
I denne den 3. Udgave af ugens uimodståelige er turen kommet til Jean-Pierre Melvilles Le Cercle rouge – den røde cirkel fra 1970. Melville var og er på mange måder en ener i fransk film i årene efter 2. Verdenskrig. På overfladen ligner hans fortættede dramaer om hårdkogte gangstere i trenchcoats og store hatte, en fransk udgave af amerikanske film fra 1930´ernen og 40´erne. Associationerne falder ikke mindst på film i noir genren. Eksistentielle temaer om skæbne og frihed, er som i disse, altid til stede i under overfladen på de ellers glitrende og hårde facader i Melvilles univers.
Le Cercle Rouge starter ved at Corey spillet Alain Delon, bliver løsladt fra længere tids fængsel. Som det første opsøger han den tidligere partner og nu velbeslåede gangster Rico. Denne har lukreret på Coreys tur bag tremmer ved bl.a. være sammen hans kæreste. Som et slags plaster på såret eller rettere betaling for tiden i fængslet, tager Corey alle Ricos penge. Samtidig følger vi i krydsklip politimanden Mattei der eskorterer morderen Vogel til det fængsel, hvor han skal afsone sin straf. Skæbnen vil, der understreges af den lækre klipning til og fra, at de to mødes i hver deres flugt. Vogel fra politiet og Mattei og Corey i sin nye bil på flugt fra Ricos håndlangere.
Vogel er krøbet i skjul i bagagerummet på Coreys bil, hvad denne dog har opdaget og derved frelser han Vogel fra at blive opdaget af politiet. Denne får dog hurtig lejlighed til at give tjenesten tilbage, da Corey lidt senere bliver fanget af Ricos bødler. Herefter er de tos skæbne uløseligt forbundet. En skæbne bundet i et forbrydelsens bånd. Snart har de planlagt et storstillet juveltyveri sammen med den forhenværende politimand og mesterskytte Jansen. Denne er nu falleret alkoholiker. Sammen lykkedes det dem at begå røveriet, der er filmet i en lang mesterligt skudt sekvens, hvor ingen ord bliver ytret, men hvor handlinger og gestik siger så meget mere.
Jean-Pierre Melville var som tidligere omtalt en filmisk ener. Ingen kombinerede som ham, Hollywoods gangsterfilm med machomænd og glinsende pistoler, med en dybere malice og angst som den dyrkes af instruktører som eksempelvis Ingmar Bergman. Melvilles film er på en gang fiktion og virkelighed. En virkelighed der blev indfanget via betagende on-location optagelser af de parisiske gader i al dens rå naturlighed.
At se Le Cercle rouge er en 140 min stilisik tour de force af coolness, hvor de 4 hovedpersoner; Corey, Vogel, Jansen og Mattei, på hver sin måde lige akkurat får antydet, de følelsesmæssige og eksistentielle konsekvenser det liv de lever, har. En anden ting der gør filmen endnu bedre end dengang, da den kom ud i 1970, er de utallige film lige fra Quentin Tarantinos Resvoir dogs til Cohen brødrenes Millers crossing, der har ladet sig inspirere af filmen. Sidstnævnte har faktisk lånt hele scenen, hvor Coreys skal skydes i skoven af Ricos håndlangere.
Le Cercle rouge er et uimodståelig must see for alle drengerøve på vej til at blive voksne, og til alle der nyder en kupfilm med cool attitude og tankemæssig dybde.