En gruppe højskolevenner blev enige med hinanden om, at de manglede en serie, de som unge kunne spejle sig i. Derfor lavede de ’Vakuum’, som i den grad stiller sig i øjenhøjde med ungdommen og deler ud af relaterbare følelser, som man ellers kan føle sig lidt alene med.
Eva mærker jalousien trænge sig på, da hendes efterskolekæreste, Ville, begynder at hænge ud med Kajsa. Hun prøver at tage det cool, men hendes usikkerhed lyser ud af hende.
Anton mærker ansvaret overmande ham, da han sidder i venteværelset på psykiatrisk afdeling for at aflevere en taske til sin indlagte bror. Så han flygter. Men selvom han gør sit bedste for at distrahere sin angst for konfrontation, gnaver den dårlige samvittighed fortsat i ham.
Karl distancerer sig fra både venner og forældre gennem sine tegninger. Han føler, det er svært at leve op til de sociale forventninger, der stilles til ham, samtidig med at han skal forholde sig til efterskælv fra forældrenes skilsmisse.
En serie til unge af unge
Det er webmagasinet SEIN, som er drevet af unge, der står bag miniserien ’Vakuum’. Den består af ni afsnit, som er fordelt på tre karakterer: Eva, Anton og Karl. De har hver deres liv med hver deres problemer, og de hverken kender til hinanden eller mødes i løbet af serien. Men der er nogle små detaljer, som alligevel kæder historierne sammen. Blandt andet foregår alle tre fortællinger i København, hvor de på tidspunkter deler locations. Desuden optræder en ældre herre med vise, poetiske kommentarer i hver af de tre historier. I Eva og Antons er han fysisk tilstede, hvor han i Karls blot fortæller henover animationer af Karls tegninger.
Fortællingerne foregår over en enkelt dag. Det er korte indblik, der dvæler ved genkendelige teenageproblematikker, og uden endelige konklusioner eller evigtgyldige svar på livets mange spørgsmål forlader vi om aftenen karakterne igen. At de står bedre i forhold til deres udgangspunkter, er måske så meget sagt, men de har fået rystet posen, set indad og aktivt truffet beslutninger for at gå imod det, de hver især plages af.
Imponerende præstationer
Jeg er meget imponeret over alle de unge skuespillere i serien. Deres spil er virkelig behageligt naturligt, og deres reaktioner virker så ægte og umiddelbare. Specielt Clara Frederikke Rose Lundberg, der spiller Eva, er ikke til at stå for! Og når man så kigger på alverdens danske julekalendere og ungdomsfilm, der er proppet med dårlige børneskuespillere og halvslatne teenagepræstationer, fremstår det som et særligt imponerende cast. Det er virkelig ’Vakuum’s force, men det er også nødvendigt for, at serien kommer i mål, i og med at historierne er karakterbårne.
Seriens lydside er virkelig velproduceret. Til gengæld bærer billedsiden mere præg af, at det er et projekt af upcomings. Det er lidt synd, at den ikke i lige så høj grad lever op til seriens ellers høje standard, som eksempelvis de super fine animationerne i Karls del, der virkelig bidrager til en høj produktionskvalitet.
Det er en rigtig fin ungdomsserie, holdet bag ’Vakuum’ har fået skabt. I og med at fortællingerne er så korte, når man næsten kun lige at skabe en relation til karakteren, inden der springes videre til den næste, og det kunne helt klart have været fedt at blive lidt længere hos den enkelte. Men det er jo kun et godt tegn, at man har lyst til at se mere.
Med ’Vakuum’ har SEIN givet en smagsprøve på, hvad der forhåbentligt bliver til flere fremtidige ungdomsserier, som rent faktisk har et relevant indhold, man som ung kan spejle sig i og finde vedkommende. Personligt blev det lidt for meget af det gode med den gamle mands poetiske symbolik-prædiken for min smag. Men at jeg påpeger den slags detaljer, er også kun fordi, at jeg overordnet er meget positivt stemt over for serien, og hvis du ikke er gået i gang med den endnu, synes jeg, du skal gå ind og give den et kig.
