Onsdag morgen. Kaffe og croissant. Udenfor skinner formiddagssolen. Dagens titel er Vanvittig forelsket. Jeg har ikke haft tid til at læse op på emnet, så filmen er som en lille overraskelse, et lille bolsje, som kun venter på at blive pakket ud at papiret, puttet i munden og herefter vente på smagen som suges frem.
Vanvittig forelsket, tænker jeg, lyder som en titel, der dækker over en mindre heldig oversættelse af en amerikansk komedie med Matthew Mcconaughey og en ung smuk brunette i kærlighedsforviklinger, men til min store overraskelse toner navne som Cyron Melville, Charlotte Fich og Dejan Cukic frem i mørket og jeg begynder at glæde mig.
Vanvittig forelsket er Morten Gieses, uddannet som klipper på Den Danske Filmskole i 1993, debutspillefilm, og det slipper han ret godt fra.
Kort fortalt handler denne lille fine film om det unge og følsomme pianisttalent Daniel, som bor alene med sin mor. Daniels far begik selvmord da han var otte år gammel, og den lille familie bærer stadig præg af dette tab, et tab som er tabu, da Daniels mor frygter, at Daniel har arvet faderens tendens til depression.
Daniel går på musikkonservatoriet i København, og har aldrig været forelsket indtil han møder cellisten Sofie i elevatoren på skolen. Sofie er fremmed og spændende land. Hun bor alene på Nørrebro og går på Stengade og ryger hash, og mødet med hende får solen til at stå op i Daniels verden. De to unge forelsker sig, same old story, og Daniel flytter ud i Sofies lejlighed. Både for at være tæt på sin nyfundne kærlighed, men også for at lægge afstand til sin mor, som selv ikke synes at have så meget styr på sit liv som hun for at kunne være et forbillede for sin søn, burde have, da hun indleder en affære med Daniels nye og intrigante klaverlærer. Kortene er lagt på bordet og passion og jalousi blusser op, og der er ingen vej tilbage for Daniel, som har kastet sig hovedkulds ud i en forelskelse og har alt at tabe.
Vanvittig forelsket handler om ung kærlighed, men den handler ligeså meget om, hvordan vi skal passe på hinanden. Den gemmer på forskellige plots og dens læselighed antyder, at det ikke blot er en ungdomsfilm. Den fortæller hvordan nogle mennesker bærer på en hudløs følsomhed som gør at grænsen mellem geni og vanvid trækkes stærkt op. Sådan et menneske er Daniel. Hans følelser er ude af kontrol og han har brug for hjælp, men ingen synes at se det før det er for sent.
Jeg vil gå så langt som at kalde filmen en psykologisk ungdomsthriller, som også voksne kan have glæde af. Der er helt klart budskaber til den voksne verden om det ansvar vi har overfor vores unge.
Rollen som Daniel er Cyron Melvilles første hovedrolle, og hans skuespilpræstation i Vanvittig forelsket, får publikum til at glemme en dialog, som et par gange i de spændte situationer, ikke synes at flyde helt. Cyron spiller så blændende en rolle som Daniel og titlen som shooting star på dette års Berlin Film Festival er velfortjent.
Til sidst synes jeg det er værd at nævne Erik Molberg Hansen, filmens fotograf, som har gjort et glimrende stykke arbejde som gør filmen meget lækker at se på biografens lærred.
Der er kælet for detaljerne i Vanvittig forelsket, og filmen er seværdig for sin billedmæssige præstation, lydsiden og ikke mindst for Cyron Melvilles uimodståelige skuespilpræstation, som efterlader publikum med længsel efter flere fantastiske danske filmoplevelser. Potentialet er der, har så mange efterhånden bevist, nu er det blot op til det nye filmforlig at sætte midler af til endnu en omgang talentudvikling.