Gysergenren er ikke den største genre inden for danske film, men vi prøver alligevel. Det nyeste bud er en effektiv filmatisering fuld af fantasi, der skræmmer og spreder ubehag.

Instrueret af Martin Vrede Nielsen er ‘Mulm’ den nyeste danske gyserfilm. Filmen er baseret på en roman af samme navn fra 2020, skrevet af Teddy Vork . Både bog og filmatisering er en ubehagelig fornøjelse.

Jacob (Jens Sætter-Lassen) og Maja (Julie Christiansen) har sammen sønnen Johannes (Louis Trinskjær). Deres verden vendes på hovedet, da Maja lader sig indlægges med en svær depression. 

Alene med sønnen, begynder Jacob at opleve mærkelige ting i huset. Er det virkelig noget psykisk, Maja fejler, eller var der noget andet, der plagede hende? Noget Jacob nu befinder sig i?

Børnegys, men ikke for børn

Johannes opfører sig også mærkeligt. Han savner sin mor, og har taget flugt i en bunke af sten på størrelse med knytnæver, som han leger med. De kan stables til omvendt hestesko. Flere foran hinanden laver en lille gang, eller et gravkammer.

Filmen håndterer egentlig Majas sygdom rigtig fint. Ofte bliver psykiske sygdomme dæmoniseret i gyserfilm, men det bevæger ‘Mulm’ sig ikke ud i. 

Derimod er det mere et billede af, hvordan psykisk sygdom rammer en familie. Det kan godt være hårdt at være en 6-årig dreng i sådan en situation, når man ikke helt forstår, hvorfor mor er væk.

Heldigvis er han ikke alene. Han har fået en usynlig ven, som han kalder Svupben. “Det er et mærkeligt navn,” siger faren. Og det har han ret i, men Svupben beder dem også om at gøre nogle mærkelige ting.

Dansk gys på rette vej

I Danmark har vi ikke den store tradition for gysergenren, og det kan mærkes. Men det er okay, da der derfor ikke er meget at sammenligne filmen med.

Et mindre budget gør filmen lidt klodset. Det dæmoniske væsen manifesterer sig på måder, der virker lidt dovne. Filmen har også flere flashback-sekvenser, som har et lidt fjollet filter.

En stor del af det mystiske ved filmen er, at man i lang tid ikke helt ved, hvad det er, de er op imod. Det er effektivt og fungerer. Men når man endelig ser det farlige, bliver det svært for filmen at holde pusten oppe, fordi der bliver brugt lidt halvdårlige special effects.

Men hvis du har tendens til paranoia, virker filmen. Der er generelt en ubehagelig stemning, og det hele bliver altid lidt mere klamt, når det er børn, der siger mærkelige og uhyggelige ting.

Svupben har også sine øjeblikke. Noget jeg kun kan sammenligne med følelsen, jeg havde, da jeg så slutningen på ‘The Witch’ (2015).

Filmens liste af medvirkende er relativ lille. Både Jens Sætter-Lassen og Julie Christiansen gør et fint stykke arbejde. Der er dog nogle lidt spøjse scener mellem dem, og man er ikke altid helt solgt på deres forhold.

Den unge debutant Louis Trinskjær er dygtig. Et ømt punkt for mange film, og især danske film, er børneskuespillet, men Trinskjær gør det virkelig fint. Det er umuligt ikke at blive påvirket af de store øjne, der aldrig helt kigger sin far i øjnene.

Man må endelig også hylde folkene bag kameraet, der virkelig har arbejdet hårdt og fået klar gevinst, trods mindre midler. Især imponerende var Jacobs mareridt, som minder om ‘The Exorcist’.

Mere dansk gys!

‘Mulm’ er en svær størrelse at vurdere. Det er en god dansk gyser, men hvis den var international og havde et større budget, havde jeg nok været skuffet. Men som en dansk gyserfilm, der umuligt kan følge med de store drenge, fungerer den. Jeg er ikke blæst bagover, men det har skabt begejstring og sult efter mere.

Man kan kun ønske og håbe, at danske gyserfilm får bedre finansiering, så Danmark kan etablere sig endnu mere i en undervurderet genre.