Om bedstemødre der rider på høns, heteronormative bamser og fisk med dårlig hud.

Ideer om ’det gode liv’ fortælles alle vegne; i vores opdragelse, i form af vores køn, i vores drømmejob og ikke mindst på film. Men hvad er ’det gode liv’ egentligt? ’Det gode liv’ skabes, i de fortællinger vi fortæller til os selv og andre. Fortællinger om prinser på hvide heste, tøjvalg og forventninger om at når du har klaret dit og dat, da kan du være lykkelig.

Men oftest er det slet ikke så simpelt igen, og det kan være vigtigt at undersøge hvilke idealer, vi stiller op, og om de måske skal tages op til forhandling. Jeg har på VOID været inde og se tre meget forskellige bud på, hvordan fortællinger om ’det gode liv’ kan udfordres, og hvordan de kan skildres.

On Happiness Road
‘You are different, but difference will give you strength’ lyder det fra Chis bedstemor (Giwas Gigo), hvis død bringer Chi (Lun-Mei Kwei) tilbage til Taiwan. Chi, der i jagten på lykke har udlevet den amerikanske drøm, er nu kommet i knibe. For hvad gør man, når drømmen om ’det gode liv’ brister?

Bedstemorens lære er klar: ’When you sleep good and eat good, you will be happy’, men i et land hvor politiske optøjer lurer i baggrunden og med en presserende amerikanisering, hvor et stykke chokolade kan føles som et festfyrværkeri, føler Chi sig ikke mættet. Hun drømmer om at opnå mere, og om gøre verden til et bedre sted.

På et narrativt niveau skelnes der ikke mellem fysiske drømme og forestillinger om ’det gode liv’. Drømmene flyder over i virkeligheden, og ender til sidst i mareridt. Som når bedstemoren flyver fra en rædselsslagen Chi på en gigantisk høne, og når hendes onkel Wen (Te-Sheng Wei) gentagende gange bliver til en prins, der kæmper mod rigets mørke magter.

Særligt prinsefiguren går igen i Chis drømme, og det skal hurtig vise sig, at ’det gode liv’ både indeholder en prins og endnu vigtigere børn. Det er gennem drømmene, at ideer om ’det gode liv’ udfolder sig, og resultatet bliver en fortælling, hvor drømme, dagdrømme, minder og mareridt flyder sammen i et stort forvirrende virvar.

Chi skal genfortolke sine drømme og sin virkelighed og finde ud af, hvordan hun selv vil forfølge sine idealer, og det selv om den vej hun vælger, ikke lever op til de forventninger, der er til hende. ’On Happiness Road’ er en fin lille fortælling om hvordan de eventyr vi fortæller hinanden, påvirker de idealer vi følger, og altså også kan holde op med at følge.

Queer Shorts
En række kortfilm, der også udfordrer og gentænker de fortællinger vi har om ’det gode liv’, er Queer Shorts. I samarbejde med MIX Copenhagen LGBTQ film festival, har VOID stillet et række fine film op, der alle i mere eller mindre grad, beskæftiger sig med de koder vi har for køn, kærlighed og seksualitet.

Den første film der vises, er ’Zebra’ af Julia Ocker, en bedårende historie om en Zebra hvis striber pludseligt ikke sidder de rigtige steder. Forgæves forsøger Zebraen at hoppe forvildet rundt for at få dem på plads igen, men lige meget hjælper det. Faktisk ændrer de sorte striber sig bare igen og igen, og alt fra blomster til hjerter til figurative mønstre dukker frem. Det er en historie, der handler om at være anderledes i en verden, hvor alle synes at være ens. Men måske, skal det vise sig, er det ikke så slemt igen for zebraen.

At være anderledes har at gøre med de koder, vi stiller op for hvad, det vil sige at være ’normal’. I Sookees slagkraftige musikvideo ’Queere Tiere’ af Ana Angel, opstilles nogle af de koder, der er for mænd og kvinder i et heteronormativt samfund. Med sort baggrund og stærke simple streger tegnes eksempelvis snegle, der gruppeboller i en stor cirkel, hvor alle bliver gravide. Hun udstiller derved det kunstige faktum, at køn, kærlighed og seksualitet skulle være naturgivent.

Min personlige favorit er ’Clothes Feelings’ af Buzz Slutsky, hvor en fortællerstemme gennem tegnede fotografier viser sine outfits igennem sit liv. Tøj er koder for, hvordan vi opfattes, som når slips er en beklædningsgenstand, som særligt mænd har på, og kjoler særligt for kvinder. Fortælleren forsøger her at finde sin vej imellem koderne, i en verden hvor selv tøj definerer dig som enten mand eller kvinde. Som sweateren, der bliver båret med fuld alvor, med et heteronormativt bamsepar, selv har heteronormative bamsepar på deres sweatre, og derved reproduceres i det uendelige.

The Burden
Fra fortællinger om at mixe koder og være anderledes i et lidt for strømlinet samfund til netop livet i det strømlinede samfund, hvor drømmejobbet har stor status. Kortfilmen ’The Burden’ af Niki Lindroth von Bahr følger en række angstramte og fortabte sjæle, der arbejder ved noget der minder om en stor motorvejsresteplads.

Her er alt fra ensomme fisk med dårlig hud på indlejret på et hotel, til steppende rotter der gør rent i en fastfoodrestaurant og sales-aber. Ligesom at varerne falder ned om ørene på hunden, der arbejder i et supermarked, falder livets forventninger også ned om ørene på de forskellige arbejdere.

De synger komiske, krøllede og kringlede sange om hvor absurd livet er, mens de danser mildest talt uenergisk rundt. Når sangene er slut, opstår nogle gyldne sekunder, hvor de bare står og venter. De kigger afventende på hinanden og ud i luften. Deres tilbagevendende frase peger imod, at det de venter på er, at en byrde løftes fra deres skuldre, så de kan klatre op ad lykkens stige. Men byrden løftes ikke, der sker ikke noget, og der klippes der videre.

’The Burden’ skildrer livet i det senmoderne samfund, hvor arbejdet og privatliv flyder sammen, og hvor løftet om lykke hele tiden ligger lige rundt om hjørnet. Men løftet om lykke er absurd, og kommer her først og fremmest til syne i en eksistentiel grundangst. Drømmende er sat på pause, mens dagligdagens hårde slid lige skal overstås. Denne finurlige lille perle viser det absurde ved overhovedet at følge de måske uopnåelige ideer om ’det gode liv’. De løber rundt i et evigt hamsterhjul, hvor angststemningen er det eneste, der afslører, at de er fanget.

Idealer til forhandling
’Det gode liv’ kan i den grad siges at være til forhandling igennem alternative skildringer, gennem mixning af koder og igennem en angstprovokerende insisteren på, at vores drømme slet ikke kan opnås. Det er alle film der skaber en opmærksomhed på, at de idealer vi omgiver os med, er opstillede, at de er menneskeskabte. De undersøger, hvad sker der, når anderledes og nye historier begynder at blande sig med dem, vi allerede kender lidt for godt.