For habile seere af ’Bagedysten’ er den næste oplagte kagetematiske underholdning Det Ny Teaters velsmurte og perfekt tempereret musical ’Waitress’.

Der synges i en gentagende, rolig rytme ”sukker, smør, mel”, mens Jenna (Maria Lucia) træder frem i lyset. Hendes servitriceuniformen er baby pink, og med tårnhøj hestehale og pænt pandehår er fremtoningen næsten nuttet.

’What’s Inside’* hedder forestillingens første nummer. Hovedrolleindehaveren undrer sig ikke kun over, hvad bestanddelene til en vellykket tærte er, men også et tilfredsstillende liv. ”Hvad er der inden i mig?” kunne hun ligeledes synge.

Det skal vise sig, at Jenna er bygget af et særligt stof, der skal tillade hende at bryde med noget så tungtvejende som negativ social arv. Du troede måske forestilling kun handlede om kage? Nej, dette er Lykke-Per, hvis han var konditor og gik i lyserødt – og jeg er vild med det.

Spis nu lige kage til

Jennas sukkersøde aura brydes hurtigt, når melodien skifter tempo, og hun i selskab med sine kollegaer Dawn (Monica Isa Andersen) og Becky (Sara Gadborg) præsenterer os for opgaverne på deres 9 til 5-job på dineren. Kaffen er stærk, gæsterne til tider tarvelige, men sammenholdet mellem servitricerne ubrydeligt.

Også da Jenna finder ud af, at hun har en uønsket ”kage i ovnen” (forestillingen gør en dyd ud af letbenede gastronomiske jokes) med hendes voldelige ægtemand Earl (Jesper Paasch) – en vold som hun kender fra sine forældres ægteskab. På dineren får hun en pause fra det usunde forhold.

Scenens omkranses af enkelte, tynde lysrør, der bader showet i neon af skiftende karakter. Skakternet gulv og polstrede barstole sætter stemningen på Joe’s Pie Diner. Skiltet forankrer fornemt forestillingens udgangspunkt og Jennas mulige redning – hendes arbejdsplads.

Vi burde ikke bolle

Tingene bliver på et slag både bedre og værre, da Jenna falder for sin gynækolog Dr. Pomatter (Lars Mølsted). Deres kemi udfoldes i sangen ’Bad Idea’, der må være intet andet end slagsangen for forbudt erotik. Som to magneter tiltrækker og frastøder de hinanden på scenen.

Deres voldsomme omfavnelse ovenpå og omkring gynækologbriksen lader os forstå, at de hverken kan holde fingrene fra hinanden eller de tærter, som Jenna medbringer til deres frække stævnemøder. Doktoren klemmer længselsfuldt om Jennas baller og spiser glædeligt hendes kage i mere end en forstand.

Spændingen mellem Maria Lucia og Lars Mølsted er fantastisk. Sammen balancerer de flot den energi, der kan opstå mellem to ulige parter, der ikke brude ligge i ske med hinanden, men som sammen taber hovedet til fordel for uimodståelig seksuel kemi.

’American Pie’ done right?

Generelt har forestillingen ingen problemer med at være længselsfuld og liderlig. Med de mange kagemetaforer får jeg næsten lyst til at nævne ’American Pie’-filmserien som et lummert akkompagnement for at fuldende den kødelige eufori. Her får tærten også tilskrevet en seksuel betydning, der dog uden tvivl forløses bedst i det moderne Broadway-hit. Her er kvinderne kåde, og det er helt okay!

Det kan nemt kamre ovre og blive for fjollet med replikker, dans og sang, der er metaforer over tærtebagning, når livet store spørgsmål skal besvares. Men ’Waitress’ er så skarptskåret en musical med tydelig fremdrift, flot scenografi og velkomponerede sange, at jeg ikke har behov for at anfægte det. Især ikke, når der følger et frisprog om kvinders seksualitet (det er i øvrigt første gang, jeg hører ordet skede ytret på Det Ny Teaters scene).

‘Waitress’ har utroligt meget godt at byde på. I en anden sang synges der igen i et dobbeltsprog, der mixer kage-bagning, livserfaring og sex, om at det kun kræver én bid, før man ved, om noget er godt. Det samme gælder ’Waitress’. Lyt til blot én sang, og så ved du, om den er noget for dig.

*Sangtitlerne er i anmeldelsen gengivet efter de engelske titler, men forestillingen på Det Ny Teater foregår på dansk.