Fra 1975-1990 var Libanon ramt af en lang og forfærdelig borgerkrig. ”Waltz with Bashir” handler om denne krig, men størstedelen af tiden har filmens sit fokus på massakren i flygtningelejrene Sabra og Shalita.

I 1982, efter at Israel havde besat det sydlige Libanon, rykkede kristne militser ind i flygtningelejrene. I løbet af få døgn myrdede de kristne falangister palæstinensiske kvinder, børn og ældre. Massakren fandt sted kort efter at falangisternes leder Bashir (heraf titlen) var blevet myrdet. De israelske styrker befandt i nærheden af lejrene, men så passivt til. Flere tusinde blev myrdet i hvad der siden blev kendt som Massakren i Sabra og Shatila.

Det er denne episode ”Waltz with Bashir” kredser om. Instruktøren Ari Folman bliver mindet om krigens rædsler af sin gamle soldaterkammerat, der tyve år efter krigen pludselig er begyndt at få mareridt om den. Ari opdager, at han selv har fortrængt forskellige hændelser, som han oplevede under krigen. En helt bestemt episode synes at være gået tabt: massakren af de palistinænsiske flygtninge, der opholdt sig i Sabra og Shatila. Det eneste han kan huske er et flashback, hvor han ser nødblus falde over Beirut. Filmen følger Aris kamp med at acceptere den rolle han spillede under massakren.

For at få løst mysteriet omkring det forsvunde minde opsøger Ari derfor sine gamle venner, der også tjente under krigen. Således kommer filmen vidt omkring den libanesiske krig, da Ari undervejs interviewer tidligere soldater om deres oplevelser. I deres selskab begynder Ari at bearbejde sit traume, og langsomt rekonstrueres hans minder.

”Waltz with Bashir” fortæller 9 historier fra krigen, hvoraf langt de fleste er virkelige interviews, der er blevet optaget i et lydstudie, og herefter gengivet som animation. For ”Waltz with Bashir” er noget så sjældent som en animationsdokumentar. Filmen krydsklipper mellem de interviews Ari foretager, og de krigsoplevelser, der fortælles om. Dette skaber et meget naturtro tempo, som sad man og så på en ”almindelig” dokumentarfilm. Filmen akkompagneres af Max Richerts formidable soundtrack, der på en gang skaber en meget smuk, men som også sørger for at man sidder med en vemodig fornemmelse under hele filmen.

Brugen af dokumentargenren er et fornemt virkemiddel, da man undervejs fortaber sig i de fantastiske, surrealistiske næsten poetiske animationer, samtidig med at man konstant bliver mindet om at de uhyggelige begivenheder rent faktisk har fundet sted. Dette understreger blot krigens rædsler, og ”Waltz with Bashir” fremstår, som en meget tankevækkende film i historien om den libanesiske borgerkrig. Filmen er en påmindelse om at det kollektive traume endnu ikke har forladt libanesernes bevidsthed, og krigens konsekvenser forfølger mange den dag i dag.

I Januar modtog ”Waltz with Bashir” en fortjent Golden Globe for bedste udenlandske film. Ari Folmans semi-biografiske film er nemlig intet mindre end et lille mesterværk. Filmen har premiere d. 20. februar i Dagmar, Empire, Gloira og Vester Vov Vov.

Lyt til amerikanske Studio360’s interview med Ari Folman her: