Lad os straks få slået fast at man ikke skal være eller have været en hestepige for at gå ind og se War Horse. Men en vis forkærlighed for det sentimentalt humanistiske, som film i stil med It’s a Wonderful Life skader ikke. Musikken du hører her i baggrunden er fra det Oscar nominerede score til filmen af John Williams, som tidligere har lagt musik til flere af Spielbergs film.
War Horse er baseret på børneromanen fra 1982, men historien foregår i starten af 1900 tallet. Den engelske Albert er en stor dreng da han bliver bedste venner med en ung racehest, som hans far ved et kæmpe fejlkøb har erhvervet sig i et overmodigt øjeblik. Da første verdenskrig bryder ud bliver hesten, Joey, solgt til Kavaleriet af den økonomisk trængte familie og hermed begynder Joey et langt ridt gennem krigens landskab af gru og fortrædeligheder, inden det hele kan ende nogenlunde godt igen, som det nu hører genren til. Filmen har trods sin børnebogssentimentalitet fat i fakta. Heste udgjorde en væsentlig del i udkæmpelsen af Første verdenskrig, ikke kun i kamp, men også til at trække det tunge artilleri. Hestene blev kørt hårdt med et minimum af pleje og flere hundrede tusind heste døde under krigen. Hvad der dog står klart i Joeys færd som skiftevis kavalerihest, krigsbytte, trækdyr og flugtredskab så er det at en hest kan åbne menneskers hjerter og bygge bro mellem fjender. I disse filmiske øjeblikke fugtes øjnene og hjertet værker med en sød humanistisk og Capraesk smerte.
Spielberg har altid været en mester til at skildre den gode, og ofte børnevenlige fortælling som får hjertet til at svulme i brystkassen. Det er ikke anderledes med War Horse, som billedmæssigt er lige betagende og insisterende om det er den romantiske landlige idyl, som vi nyder eller den barske visuelle skildring af krigens død og generelle groteskhed i skyttegravene og i ingenmandslandet. Det første slag begynder som et heroisk og overlegent engelsk kavaleriangreb ude i grøn natur, men ender brat i massiv maskingeværild, som heste og ryttere springer igennem. Her er ingen blod, indvolde eller sønderskudte kroppe, men scenens sidste skud et sted langt oppefra viser præcis hvad omkostningerne har været. Sidenhen bliver krigen kun mere kold og grå, og mudderet når en til anklerne når danske Nicolas Bro, som gråklædt tysker forsøger at få hestene, herunder Joey, til at trække en kanon op af en regnvåd bakke som var det hans eget liv og ikke hestenes det gjaldt. Her er ingen glorværdighed, kun tåge og pigtråd.
Spielberg har skabt en visuelt professionel og smuk film med en gammeldags fortalt historie, der sætter alle i tale og som i al sin enkelthed handler om hvordan det gode og varme i mennesker (og dyr), herunder venskab og heroiske handlinger i det små, er det gode livs sande substans. At det kræver en hest og en halvvoksen knægt at vise os det er kun varmt og helt igennem trygt. War Horse er på overfladen smuk og barsk og samtidig en fin og dejlig historie, men mellem linjerne og i eftertænksomheden er den ganske politisk og en antikrigsfilm med stort A.
Så er War Horse en børnefilm, som mange sikkert har fornemmelsen af at den er? I betragtning af at de lidt større børn er vant til lidt af hvert fra tv, film og computerspil så går det nok med en voksen ved siden for de fleste over 11. Men da War Horse er en lektion i empati og medmenneskelighed og minder os om det fuldstændigt meningsløse ved krig er det vist en dosis af noget alle voksne kan have brug for. Så snup et lommetørklæde og tag en varm trøje på og gå ind og nyd War Horse.
Af Dorte Winkler
