Watchmen. Filmatiseret. Det har længe virket som en umulig fantasi både for fans og for filmfolk. Watchmen var og er en milepæl indenfor litteraturen, og dens enorme kompleksitet og spændvidde har altid virket som for stor til en filmatisering. Men i denne æra hvor tegneserier er stoppet med at være tegneserier og er blevet til film med enorme budgetter og indtjeninger, var det uundgåeligt at vi endelig fik et forsøg på også at bringe denne bog til det store lærred.

Og manden der har skullet gøre det er Zack Snyder, som tidligere fik succes med 300. En instruktør der virker som om hans eneste kald i livet er at bruge slow motion. 300 var fyldt med slow motion, og Watchmen ligeså. Hver anden indstilling er i slow motion, ligemeget om det er nødvendigt eller ej. Filmen varer 160 minutter, men kunne nok være skåret ned til 120, hos de fleste andre instruktører.

Men nok om Zack Snyder, hans rolle i filmatiseringen virker nærmest ubetydelig. Udover slow motion er der intet i filmen som vidner om en tænkende hjernes indgriben i instruktionen. Watchmen filmen, er en Reader’s Digest udgave af Watchmen bogen. Den har meget af hvad der gør bogen så banebrydende og fantastisk, den har bare langt mindre af det. Har man som jeg læst bogen, er det svært at finde ud af hvad filmen skal bruges til. Med tegneserie filmatiseringer er der en stor forskel fra almindelige filmatiseringer af bøger. I tegneserien er det visuelle element på plads, struktureret og gennemtænkt. Der er ikke den nysgerrighed hvor man som publikum glæder sig til at se om filmen visuelt repræsenterer scenerne som man havde forestillet sig dem i hovedet, som der er ved en almindelig bog, for scenerne er allerede visuelt repræsenteret. Og Watchmen filmen lægger sig ekstremt tæt op ad bogen, både i form og indhold. Derfor sidder man som publikum, igen – dem af os som har læst bogen – og genoplever fuldstændig de ting man så i bogen, blot mindre elegant og hurtigere – bortset fra alle scenerne i slow motion selvfølgelig.

Watchmen er et komplekst værk. Filmen gør sit bedste for at få mange ting med, og fuldt ud gøre bogen ære, men det er – som alle altid har sagt – umuligt at få det hele med, og det gør at filmen slet ikke kan måle sig med bogen. Det er tydeligt at skaberne er fans af bogen, men det er som om de ikke selv har forstået den, og blot har taget historien og billederne med ind i filmen, uden at ramme nerven og det som gør bogen interessant. Det er som om filmen spiller noderne, men ikke hører musikken. Det citat har jeg stjålet på nettet, men det beskriver filmen perfekt.

Går man dog ind til Watchmen uden noget forhold til bogen, og ser den blot som endnu en tegneseriefilm, kan jeg forestille mig at man vil opleve lidt af et chok. Filmen har bibeholdt meget af den iskolde grusomhed som findes i bogen, og er absolut ikke for børn – og ikke kun fordi man flere gange ser en nøgen blå mand, med pik og nosser dinglende foran sine medmennesker.

Har du ikke læst Watchmen, så skulle man jo tro at man kunne anbefale filmen. Men den virker så ligegyldig, at jeg til enhver tid vil anbefale at man læser bogen i stedet. Den har alt det filmen gør godt, bare mere af det og bedre. Filmen bygger meget på grundhistorien i bogen, som er et af de svageste led, og det er en skam at man ikke engang har haft mod på at rette i de svagere dele af bogen, men derimod har taget alle dem med, for så at skære i de fantastiske dele. Læs bogen, men se kun filmen hvis du keder dig.