Der er både dyr, Matt Damon, Scarlet Johansson og børn i Cameron Crowes film We Bought a Zoo. Hermed er der lagt op til en rigtig feel good film for alle der holder af ovenstående og det kan man med god samvittighed unde sig selv et par timer af.
Benjamin Mee (Matt Damon) står alene med to børn et halvt år efter sin kones tragiske død. Det er ikke nemt – morgenerne minder lidt om den første for Dustin Hoffman i Kramer vs. Kramer, med den 7 årige Rosie (Maggie Elizabeth Jones) der skal have ordnet hår ligesom mor gjorde det, og den plagede teenager Dylan (Colin Wood), som er blevet utilpasset i skolen og i det hele taget er mørk og utilnærmelig. Benjamin har også rigtig svært ved at komme steder som han besøgte med sin kone, og alt-i-alt når han frem til at et større skift er løsningen. Jobbet som skribent bliver sagt op, og så skal der ellers findes et nyt hjem. Skiftet ender dog med at blive mere omfattende end først tænkt, da det perfekte hus er med en komplet, men halvforfalden dyrepark, med dyr og en håndfuld ansatte som ser på Benjamin med skepsis. Den zoologiske have står overfor at skulle lukke, men Benjamin beslutter at smide hvad han har af energi og penge i projektet.
We Bought a Zoo er en film der i Cameron Crowes hænder undgår alt det der kan få en feel good film til at falde ned i et hav af sukkervand. Det er en sød film, ingen tvivl om det, men skildringen af familiens sorgarbejde og knokleriet med den zoologiske udfordring er ikke præget af det store drama og påtagede patos, men nærmere noget der ligner virkeligheden som den tager sig ud når man forsøger at komme videre uden helt at kunne adressere alt det der er svært. Det er en fin, morsom og afdæmpet historie, der gør al det den skal gøre og vi er skuespilmæssigt i godt selskab. Filmens mange små sidehistorier, ikke mindst om dyrene og Dylans teenageproblemer, udfoldes som en del af det samlede univers som filmen byder op til behageligt samvær i.
Det er bestemt Matt Damons sympatiske Benjamin Mee der står stærkest i filmen – Damon har en troværdighed i sit ansigt som man er nødt til at synes om – men han bakkes godt op af Thomas Haden Church som storebroren der leverer nogle gode oneliners i forhold til Benjamins besværligheder med at date igen. Scarlett Johansson ser i øvrigt både godt og komfortabel ud i røjser og kedeldragt og Elle Fanning er overbevisende forelsket i den plagede Dylan.
Den del man måske kunne finde utroværdigt er det med af få købt sig en faldefærdig zoo, men nej den er god nok. Der ligger en virkelig historie til grund for filmen – endda skildret i både bogform af den virkelige Benjamin Mee og som en dokumentarfilm. Den rigtige zoo ligger i England og hedder Dartmoor Zoological Park.