Filminstruktør Jean-Marc Vallée, som bl.a. står bag filmen ’Dallas Buyers Club’, præsenterer med ‘Wild’ endnu et stærkt, karakterdrevet drama.  

På toppen af et bjerg, i færd med at afklæde sig sine vandrestøvler, sidder en ung kvinde. Hun er forpustet efter den stejle opstigning, og mens hun stønner og skærer grimasser, studerer hun sine blodige fødder. Det er tydeligt for os, at det er en smertelig affære. Storetåneglen sidder kun fast i et tyndt neglebånd. Med en dyb indånding som ender i et skrig, river hun neglen af, men kommer i bevægelsen til at skubbe til den ene støvle, så den triller ned af skrænten og forsvinder. Det er forfærdeligt og situationen virker komplet håbløs. I raseri og afmagt kaster hun også den anden støvle ud i intetheden, imens hun råber af lungers fulde kraft: FUCK YOU BITCH!

Vejen til et bedre sted
Det er en presset Reese Witherspoon, vi møder in medias res, og scenen fungerer som et godt billede på den fortabthed, som hersker hos filmens bærende karakter. Efter denne toneangivende første scene af filmen spoles tiden år tilbage.

Her ånder dog heller ingen idyl. Cheryl Strayeds liv, som Witherspoons karakter hedder, er på deroute. Efter hendes mors alt for tidlige død følger en periode i Cheryls liv med stigende hæmningsløs opførsel og misbrug med hårde stoffer. Hun er utro og ægteskabet med den ellers usædvanligt overbærende ægtemand Paul, går i stykker. Bobbi (moderen, spillet af Laura Dern) var hendes klippe, og sorgen over tabet har revolutioneret Cheryl på den værst tænkelige måde. Der skal ske en kolossal omvæltning, før hun kan finde vejen ud af magtesløsheden.

…Og det må man sige, at der gør. Cheryl sætter sig for at vandre The Pacific Crest Trail, som strækker sig 1700 km på tværs af USA, alene. Trods manglende erfaring begiver hun sig af sted med tung oppakning og dårligt udstyr, og selvom hun efter meget kort tid allerede ønsker at vende om, bliver hun ved. Vi følger hende i op- og nedture, og ser alt imens hvordan sorgen lettes.

For meget af det gode
Filmens flashbackstruktur, hvor seeren konstant konfronteres med minder fra Cheryls barndom og voksenliv, bliver en anelse forudsigelig og tung at danse med efterhånden som filmen skrider frem. På udtømmende vis forklarer filmen alting for sit publikum, hvor det især kammer over i slutningen. Det er virkelig ærgerligt og efter min mening filmens største kritikpunkt. Hvor ville det have været befriende bare at se og opleve i stedet for at blive fodret med klichéfyldt monolog.

Helt skidt er det dog ikke. ’Wild’ er en varm og hjerteskærende roadmovie, om en ung kvindes skræmmende og fantastiske rejse tilbage på sporet af livet, som Witherspoon med en solid præstation, virkelig bærer lang hen af vejen. Den er både humoristisk og sanselig, og tabte mig aldrig – og selvom jeg desværre aldrig blev rigtig rørt, så sniger filmen sig alligevel op på fire små stjerner.