Clive Owen, som en fordrukken engelsklærer, og Juliette Binoche, som en maler med leddegigt, mødes og forelskes i den dybt forglemmelige film ’Words and Pictures’.

På en amerikansk prep school møder vi den dedikerede og karismatiske engelsklærer Jack Marcus. For mange år siden var Jack en succesfuld forfatter, men gnisten forsvandt og siden da er han gradvist sunket dybere og dybere ned i alkoholisme. Dette gør sammen med hans anarkistiske forhold til undervisning, at Jack konstant er på kollisionskurs med skolens bestyrelse og sine øvrige kollegaer. Men en dag ankommer der en ny kvindelig billedkunstlærer ved navn Dina Delsanto til skolen. Før i tiden var hun en anerkendt maler, men hvor Jack kæmper med alkoholisme, står hendes kamp mod en aggressiv leddegigt.

Filmen kan overordnet deles op i to akter. I den første del mødes de to hovedpersoner; først kan de ikke lide hinanden, så konkurrerer de lidt, og så kan de rigtig godt lide hinanden. Dette føles mest af alt som en romantisk komedie, hvor man har skrevet alle jokes ud af manuskriptet. I den anden del af filmen vender forholdet dog en gang til, da Dina bliver sur på Jack, fordi han drikker for meget og generelt er et røvhul. Efter dette bliver filmen lidt mere interessant, da flere følelser kommer i spil.

Krigen mellem ord og billeder
Udover de to hovedpersoners forhold bliver der i filmen lagt vægt på deres rivaliseringsprojekt; den såkaldte krig mellem ord og billeder. Dette fører til en debat på skolen, hvor eleverne prøver at svare på, hvad der er vigtigst; det skrevne ord eller billedkunsten? At det er en af hovedkonflikterne i filmen er ærgerligt, eftersom det er et tyndt og kedeligt tema, som er svært at engagere sig i.

Plottet er generelt meget forudseeligt. Formlen med de to modsætninger der mødes og forelsker sig, er efterhånden blevet gennemtærsket noget så grundigt i Hollywoodmøllen, og ’Words and Pictures’ byder ikke ind med nogen ny vinkel at angribe temaet fra. Filmens reddes imidlertid af det faktum, at hovedkaraktererne er godt castede. Både Juliette Binoche og Clive Owen klarer sig godt i deres roller og lykkes ligefrem en gang i mellem med at få én til at engagere sig i handlingen. Dette sker på trods af den klodsede dialog, der flere gange i filmen fremstår som om, den kun er skrevet for at få hovedkaraktererne til at virke kloge.

De vigtigste karakterer udover Jack og Dina er deres intetsigende elever. I klasseværelset finder vi den følsomme pige, der er lige ved at græde i næsten alle scener, hun er med i, den overprivilegerede og usympatiske bølle, der, udover at være træls, er ganske karakterløs – og så nogle andre elever der også er til stede, men som man har valgt ikke at give en personlighed.

’Words and Picture’ er så generisk en filmoplevelse, at man med det samme glemmer den, hvis man ikke eksplicit prøver at lade være. Plottet er kedeligt, dialogen er kedelig og karaktererne er kedelige. Det er dog svært fuldstændigt at fordømme filmen, da den er velspillet og indeholder enkelte øjeblikke, hvor man gribes af handlingen.