A24s nyeste gyserfilm er med genreinstruktøren Ti West bag kameraet, en stjernespækket besætning foran og rigeligt med blod og indvolde en storslået film. 

Seks hormonfyldte hippier rejser ud, hvor kragerne vender, for at ride på bølgen af den boomende pornobranche. 

De skal optage, hvad de mener bliver det nye sort inden for fransk-nybølge-inspireret ”smut”. ’Farmer’s Daughters’ hedder filmen-i-filmen, men desværre deler de aldrende, mystiske indehavere af gården, hvorpå filmen optages, ikke samme glæde for pornogenren. 

Gyserfilm med stort B

Filmen foregår i 1979, og både omgivelser og karakterer sætter scenen for slut-70’erne. Her er frisindede pornoskuespillere, hår med krøller og et soundtrack, som byder på Mungo Jerry, Fleetwood Mac og Blue Öyster Cult.

Det er klart allerede fra vores hovedkarakterers ankomst, at gården ikke egner sig til mennesker som dem. Pornoproduceren Wayne bliver mødt med enden af et jagtgevær, idet han forsøger at betale for opholdet, og som i alle klassiske gysere opfatter karaktererne ikke dette som et ”red flag”. I stedet ser de det som en invitation til yderligere idiotisk opførsel.

Inden ‘X’ bliver gennemført uhyggelig, forsøger den sig med både dialog og sang for at vinde empati hos publikum, men jeg så hellere, at den lod være. Selv de kendte skuespillere formår ikke at hæve manuskriptet højere end til ankelhøjde. Dog er det heller ikke meningen med denne type film, at man skal gå op i, hvem der bliver dræbt. Man skal bare gå op i, at de bliver dræbt.

Fra ’Scream’ til Scream-Queen

På rollelisten ses flere navne, som genrefanatikere vil kunne genkende. Britanny Snow (’Would You Rather’, ’Prom Night’) og Mia Goth (’A Cure for Wellness’, ’Suspiria’) formår hurtigt at formidle, hvilke gyser-typer vi har med at gøre. 

Snow er stjernen i ’Famer’s Daughters’ og har kun én tanke på hjernen: pornogenren skal gøre hende rig. Goth bliver det usunde fikspunkt for den kvindelige gårdejer, som ser lidt for meget af sit yngre jeg i hende.

Jenna Ortega (’The Babysitter: Killer Queen’, ’Scream 5’) falder en smule uden for rammen. Det virker, som er hun plukket fra en anden gyserfilm fra 2020’erne og placeret hovedkulds blandt 70’er-typerne. Givet de tætte udgivelsesdatoer ville det ikke undre mig, hvis Ortega var gået direkte fra ’Scream’-settet til ’X’-settet – desværre nåede hun ikke at ryste ’Scream’-karakteren af sig inden.

Martin Henderson spiller den lidt ældre producer, hvis udseende og væremåde skriger discount-McConaughey – hat og Texas-accent inkluderet. Han er en af filmens lyspunkter med en blanding af tilpas dumhed, humor og gåpåmod, og han står for flere af filmens sjove øjeblikke.

Filmen brillerer også, da karakterne endelig myrdes. Rigeligt med blod og grusomhed gør tredje akt til en fantastisk affære sammen med sjove, sadistiske (glory)kills.

Filmen stjæler med (gigtfyldte) arme og ben

’X’ lægger ikke skjul på, hvorfra den trækker sin inspiration. Fra åbningssekvensen med hele besætningen bag i en varevogn til det håndværkertilbud, gårdejerne kalder deres hjem, er der er ingen tvivl om, at ‘X’ er en hæder til ’Texas Chainsaw Massacre’ fra 1974. Ser du med Netflix? Sådan her hyldes Hooper ordentligt.

Hoopers klassiker er dog ikke den eneste intertekstuelle reference – filmens musik låner ofte fra ’Friday the 13th’, og dennes ”ch-ch-ch-ah-ah-ah” dukker også op. Fans af genren vil med lethed opfange denne og lignende referencer, som ikke skal afsløres her.

I den forstand er ’X’ ikke langt fra Goddards ’Cabin in The Woods’, men hvor Goddard udlever diverse horrorklichéer for at gøre grin med genren, bruger ‘X’ selvsamme klicheer til at hylde den. Det lykkes rigtig godt – for det meste.

Filmen tager desværre for mange jump-scares (både almindelige og Lewton Bus) fra nutidens gyserfilm, hvilket er en skam, da West netop viser, at han sagtens også kan skabe suspense i stil med klassikerne, han så ofte låner fra. 

Dog ved jeg, at mange vil stille sig tilfredse med ’X’, så længe der er rigeligt med jumpscares og ”kills”, og i den forstand kan man ikke klage.