I YESman er Jim Carrey er tilbage i rollen som den forsmåede bankmand Carl Allen. Carl bor alene efter at have været skilt i 3 år og det eneste han kan siges at have et forhold til er sin dvd-maskine. Han tager sjældent sin telefon, da han ikke kan overskue at snakke med nogen, selv når hans bedste ven ringer for at få ham med i byen, og hvis Carl kunne krybe i et hul ville han gøre det.
Carl gider bare ikke. Han orker bare ikke. Carl vil helst bare være alene.
Henne i banken passer han sit job imens han forsøger at afværge invitationer til chefen Normans talrige kostumepartyer.
Men en dag så sker der noget. Imens Carl spiser frokost udenfor banken, kommer hans gamle ven Nick forbi. Det viser sig, at Nick lever med 200 km i timen efter at have været til et selvhjælpskursus, hvorpå man lærer at sige JA til livet. Carl synes at det lyder som noget pjat, men vover sig en aften alligevel hen til kurset, hvor et sektagtigt publikum skriger JA i vilden sky. Snart gribes Carl af stemningen og skriger med. Han indgår herefter en pagt hvori han lover ikke at bruge ordet NEJ igen. Carl er blevet en YES man.
Nu starter en serie af hændelser som kickstartes af at Carl modvilligt siger JA til at køre en vagabond hjem, som efterfølgende bruger al strømmen på Carls mobiltelefon, hvorpå han må gå flere kilometer efter benzin da bilen selvfølgelig løber tør. På tankstationen møder han Alison, en livsglad ung pige, som giver ham et lift tilbage til bilen på sin scooter samt et kys. Dette overbeviser ham om, at hele JA lavinen måske ikke er så tosset endda.
Carl fortsætter med stor appetit sit nye liv som Jasiger til sine venners store fornøjelse. De nyder nu godt af hans evige væren disponibel til betalte byture og lån i banken, hvor Carl selvfølgelig må sige JA til alle som har brug for at låne penge. Carl har nemlig også fundet ud af, at hvis han siger NEJ får det konsekvenser. Det får Carl at føle da naboen, pensionisten Tillys, lægger op til ham. Han afviser hendes tilnærmelser og takker nej til en udløsning, hvorefter han nær bliver spist af en glubsk hund. For at afværge flere katastrofer må Carl gå tilbage til Tillys lejlighed til noget Oma-geil der består af et blow-job fra den tandløse kælling. Jo det er stærke sager Carrey bringer tilbage på det store lærred.
Carl møder selvfølgelig også Allison igen igennem JA’ets triumftog, der dog får nogle uventede konsekvenser.
Carrey er tilbage i komikerrollen og han er sjov, allermest når man får fornemmelsen af at han improviserer. Han kan dog ikke gøre for, at manuskriptet ikke er verdens bedste, og havde det ikke været for Jim Carrey tror jeg desværre filmen havde været et flop.
YESman har trods sit simple manuskript et fedt budskab. Budskabet om at prøve at bruge det lille ord JA lidt mere i tilværelsen og se hvad der sker. Ved brugen af JA kan man lukke op for livets pose og se hvad der kommer ud af den og blot tage imod det hvis man tør, for better or for worse. Og som Allison siger til Carl, er livet en legeplads, og det kan være meget godt at blive mindet om engang imellem. Man kan kun håbe på at YESman er startskuddet til en ny serie sjove film med gummiansigtet Jim Carrey.