Endnu en tegnefilmsfigur har fået sin egen spillefilm. Denne gang gælder det Hanna Barberas elskede frokostkurv-stjælende bjørn Yogi Bear fra 1961. Karakteren Yogi var egentlig stjerne i adskillige serier på tv helt frem til 1992, og er altså nu tilbage på skærmen eller rettere sagt det store lærred. Filmens to bjørne, Yogi og Boo Boo, er animerede figurer, mens resten af filmens omgivelser samt personer fremkommer i realfilm. Denne stilblanding er ikke nyskabende, hvilket heller ikke er filmens intention, da filmen udelukkende spiller på sikre kort i forhold til form og indhold. Filmen befinder sig i samme kategori som eksempelvis Garfild (2004) og Alvin and the Chipmunks (2007) bare væsentlig mindre sjov og original.
Bjørnene Yogi (dansk stemme af Lars Thiesgaard) og Boo Boo (dansk stemme af Christian Potalivo) lever og bor i naturparken Jellystone Park, hvor de dagligt morer sig med at stjæle madkurve fra de besøgende gæster. Skovbetjenten Smith (Tom Cavanagh) er mildest talt godt sur over dette optrin, men har dog ikke det store held til at stoppe de to bjørne. I stedet for at bekrige hinanden tvinges de dog til at samarbejde, fordi byens borgmester vil lukke parken ned. Da naturfotografen Rachel (Anna Faris, Scary Movie) i samme tidsrum skal filme i parken bliver hun ufrivilligt inddraget i en redningsplan, der altså involverer de to bjørne og parkens overlevelse. Historien er så forudsigelig og stramt struktureret af instruktøren Eric Brevig (Journey to the Center of the Earth 3D), at der intet tilfældigt eller originalt opstår, hvilket ellers kunne gavne denne alt for ligegyldige film. Flere amerikanske anmeldere roser Yogi og Boo Boos stemmer, der udføres af henholdsvis Dan Aykroyd og Justin Timberlake, hvilket det danske publikum desværre ikke får mulighed for at opleve, da biograferne herhjemme kun viser den danske version, hvilket dog må siges at være et fornuftigt træk, da filmens målgruppe er børn på omkring 4-6 år.
Filmens eneste sjove scene, der trods alt fremtvang et lille smil hos denne anmelder, var en scene, hvor Yogi og Boo Boo danser til sangen Baby got back. Filmen mangler simpelthen nogle flere scener som denne, men som sagt giver Brevig aldrig slip på den stramme filmiske struktur, hvilket er ærgerligt. På den anden side skulle der radikale ændringer til at rede denne film, hvis den bare skulle opnå en smule af den charme som de originale tegnefilm besidder. Ikke overraskende har denne film premiere op til skolernes vinterferie, og der er sikkert mange familier som går ind og ser filmen, om end der er så mange andre børnefilm i samme kategori, der er betydelig bedre og langt mere humoristiske. Under alle omstændigheder er der med Yogi Bear dømt bjørneferie.
1 ud af 6 stjerner